Skovsager Group, herunder NMF Industries og QuickTube, er på plads når Nortec Manufacturing Trade Fair løber af stablen i Hamborg d. 23. – 26. januar.
Vi har bl.a. medbragt en masse eksempler på laserskårne emner fra QuickTube, som har investeret i Nordeuropas største laserskæringsanlæg. Det imponerer ved at kunne tage de helt store dimensioner, som industri- og byggevirksomheder tidligere skulle helt til Sydeuropa for at få bearbejdet.
Fra NMF medbringer vi eksempler på moderne facadeløsninger i spændende materialer og overfladebehandlinger, hvor æstetik og statik er i fokus. Du kan også høre om hvordan vi som international leverandør matcher de høje krav i vindmøllebranchen, både hvad angår kvalitet, fleksibilitet og supply chain.
Kom og besøg os på stand A1:321 – Nr. 6+8.